Ixchel
At sanse
Af: Tina Brandt Jensen, MS. i cellebiologi, Ph.D. i sundhedsvidenskab.
De fleste af os, sanser kun bevidst 4% af vores omgivelser, det har astrofysikken nu fastlagt.
De sanser vi anvender til dette er, syn-, smag-, høre-, lugte- og følesansen.
Vi lærer fra fødslen hvordan disse sanser skal anvendes. Derfor vil anvendelsen af vores sanser begrænses til de lærere vi får gennem livet.
Det at vide, at det dyr man ser når man kikker på landmandens mark er en ko og at den er hvid og sort kræver ikke bare synssansen og høresansen, men udviklingen af disse to sanser. Det kommer når en voksen gør barnet bevidst om hvordan man navngiver farver og former.
Ved at gøre barnet bevidst om hvordan man anvender de alment kendte sanser syn-, smag-, høre-, lugte- og følesansen bliver barnet rustet til at begå sig i verden. Eller hvad?
For hvor sidder kreativitet, talent, inspiration og intuitionens sanser? Er det sanser?
Men hvis kreativitet, talent, inspiration og intuition ikke er sanser, hvor kommer de så fra? Hvordan forklarer videnskaben at man har disse evner. Genetisk? Mange forslag er kommet med tiden. Bl.a. at kreativitet, talent, inspiration og intuition kommer til en, udefra, i drømme, klarsyn, tanker, åndeverdenen, men også viden fra tidligere liv er muligheder, som er kommet på bordet.
Men vi er ikke rigtig kommet videre med denne del af naturvidenskaben. Mange forslag ignoreres og latterliggøres til tider, men ingen nye forslag kommer fra den etablerede videnskab. Det virker som om at angreb er bedre end forsvar og så længe man angriber de fremkommende forslag, kan man kamuflere sin uvidenhed.
Astrofysikerne har nu lagt fast, at det videnskabeligt kan bevises, pga. universet sammensætning og udvidelsesmønster, at den stof-energi som denne verden består af faktisk ikke kendes. Kun 4% af den stofenergi der omgiver os kendes, er navngivet og er udforsket af videnskaben. Det betyder, at de fysiske love, som beskriver vores krop og omgivelser med bl.a. tid, afstand masse og ladninger, kun har formået at beskrive 4% af hvordan vores fysiske verden hænger sammen. Vi går rundt i stofenergi, som vi ikke har navn og fysiske love for udtaler den danske Astronom Uffe Gråe Jørgensen, ph.d. fra Niels Bohrs instituttet i København.
Vi må pt. sande at vi ingen videnskab har, som kan beskrive mere end 4% af vores verden og dermed også vores menneskelige krop, sjæl, ånd, sanser og bevidsthed.
Voksne kan ikke give børn en lærdom, når de selv er begrænset i deres udvikling af sanser. Det svarer til at et barn vokser op i junglen og aldrig lærer at tale. Når barnet møder civilisationen kan det ikke kommunikere og dermed ikke få at vide, hvordan verden hænger sammen.
Det samme gælder sanser for kreativitet, talent, inspiration og intuition. Hvis vi ikke anerkender dem og seriøst begynder at finde frem til deres styrker, finder vi aldrig ud af hvordan den verden vi lever i hænger sammen.
Mennesket er i dag mere søgende end nogensinde. At søge efter mening i og oprindelse af livet, er en urkraft i menneskeracen, som er til stede, når vi mangler bevidsthed om og mening med livet. Og det gør vi så sandelig. 96% af brikkerne mangler i de flestes bevidsthed og det er ikke sjovt at mangle så mange brikker i puslespillet. Det kan give mange mennesker stress og frustration over det manglende indhold i livet.
Det der skal til, for at komme videre, er en udvikling af nye videnskabelige bevidstheder om nye fysiske love.
Robert Jahn Ph.D, Professor Emeritus, Princeton Universitet og Brenda J. Dunne, MS. Er pionere inden for dette uudforskede område. Tilsammen har de gennem 27 år på PEAR laboratoriet, på Princeton Universitet kunne vise med statistisk signifikans, at mennesker besidder sanser som bevidst kan anvendes, til at påvirke eller ændre fremtidige fysiske hændelser. Se videre på:
http://www.princeton.edu/~pear/human_machine.html.
se video link på http://www.spiritualityandhealth.ufl.edu/events/details_past_event.asp?id=1063
Professor Robert Jahn må konstatere at det statistisk kan vises, at mennesker besidder sanser som man med de gængse videnskabelige love, kan bevise den fysiologiske effekt af (hvilket i sig selv er fantastisk). Men som fysiker, må han også frustreret indse, at den fysiologiske effekt af information overførsel fra og til mennesker eller omgivelser, ikke kan beskrives efter de fysiske love, der i dag er bevidste for os.
Et skridt på vejen viste professor i fysik, Eugene Polzik fra Niels Bohrs instituttet i oktober 2006 da han offentliggjorde sine resultater om teleportation. Hvilket betyder flytning af information fra et sted til et andet, uden fysisk kontakt mellem de implicerede. Det var lykkedes forskergruppen at bevise, at teleportation virker – I eksperimentet teleporterede de information mellem lys og atomartstof. Nature. 2006 Oct 5;443(7111):557-60.
For at få kendskab til 96% af verdens beskaffenhed, er vi nødt til at udforske menneskelige sanseoplevelser, som vi ikke kender oprindelsen af i dag. Dette kræver at vi må finde nye fysiske love for disse oplevelser og deres sanse-organer, eller skal man kalde det sanseantenner. Da vi ikke ved hvad det er, kan vi heller ikke give det navn, kun anvende det ydmyge ordforråd vi kender i dag. Vi kan kalde det overførselsindtryk, for det kan komme fra andre mennesker (kaldet telepati) fra ting, dyr, planter eller sten, ja fra alt hvad der så end er i den verden vi faktisk kun kender 4% af. Vi kommer ikke til at kende omfanget heraf, før vi seriøst begynder at undersøge disse sanser.
Vi ved for lidt om livets opståen og virke, til at kunne tillade os, som samfund, at dømme hvilken vej der er rigtig og hvilken der er forkert forskningsmæssigt at gå. Vi må tilbage til den oprindelige naturvidenskab, altså naturens videnskab, hvor der observeres de hændelser der sker og undersøges hvorfor, uden at dømme om det er rigtig eller forkert. Alt der sker er eksakt, det kan ikke bortforklares. Derfor er videnskaben nødt til at undersøge shamaner, clairvoyanter, psykiske medier, ja alt indenfor overførselsinformation blandt mennesker, dyr planter og vand på deres præmisser. Det er brillerne, der er på, som ser - da naturvidenskaben kun kan beskrive 4% har videnskaben brug for andre brillestyrker.
Forskerne og de politiske beslutningstagere kan vælge at ignorerer eksistensen heraf og dermed hæmme udviklingen. Men flere og flere mennesker accepterer at disse sanseoverførsler sker, og vi må prøve at finde en vej til viden, som kan beskrive og præsentere disse sanser.
Jeg tror at forskning i disse overførsels sanser vil give videnskaben et gennembrud og en hastighed vi aldrig har set før i menneskets historie.
Først når vi kommer tættere på viden om disse sanser, som ligger til grund for kreativitet, talent, inspiration og intuitive sanser, kan vi finde lovene herfor, og på den måde lære at udvikle alle de sanser, som er indlagt i det menneskelige legeme. Jeg tror, at jo mere vi undersøger disse overførsels sanser, jo hurtige kan vi nærme os noget af det stofenergi, som udgør 96 % af verdens beskaffenhed vi endnu ikke kender.
Hver enkel forsker og alle kreative mennesker i verden, hvilket også er dig, kan give et stort bidrag til denne forskning, hvis I tør tænke i den retning. Alle ligger inde med en kolossal viden om netop deres felt. De fleste af jer må have tænkt på, hvor kommer denne kreative tanke eller intuition fra? Hvis I tør holde fast ved det spørgsmål og søge viden herom, vil bevidstheden udvikle videnskaben herom.